Lewis & Short

lātĭfundĭum, ii, n. [1. latus-fundus], a large landed property, large estate or farm (not ante-Aug.), Plin. 18, 6, 7, § 35: nisi latifundiis vestris maria cinxistis, Sen. Ep. 89, 20: metiri me geometres docet latifundia, id. ib. 88, 10: possidere, Petr. 77.