Lewis & Short

pōtātor, ōris, m. [poto], a drinker, toper, bibber (ante- and post-class.): potatores maximi, Plaut. Men. 2, 2, 34: vini, Hier. Ep. 52, n. 11; cf. Vulg. Matt. 11, 19; (opp. vorator), Tert. Monogr. 8 fin.: aquae, Sil. 16, 476.